SodaStream CO2 cylinder

Find svar på dine spørgsmål omkring brug af SodaStream CO2 cylinderen herunder

Opbevaring, sikkerhed & kompatibilitet

Hvorfor skal jeg brug en SodaStream CO2 cylinder?

Der er flere grunde til at vi anbefaler at du bruger SodaStream cylinder i din SodaStream maskine. Hver eneste SodaStream cylinder er garanteret tredobbelt kvalitetskontrol. Denne kontrol består af en hygienisk rengøring, påfyldning af cylinderen med den bedste kvalitet af CO2 og endelig en manipulationssikker forsegling der garanterer dig at cylinderen er påfyldt og checket af SodaStream. En SodaStream CO2 cylinder er designet specifikt til din SodaStream maskine, og derfor gælder også at “skader opstået ved brug af en cylinder der ikke kommer fra SodaStream er ikke dækket af SodaStreams garanti.

Jeg har en gammel SodaStream maskine, kan jeg bruge den sammen med de nuværende flasker, co2 cylindere og sirup til min model?

Det afhænger helt af den maskine du har. Det er bedst hvis du kontakter vores nordiske kundeservice. Du finder kontaktinformationer nederst på siden.

Hvordan kan jeg være sikker på at min CO2 cylinder passer til min SodaStream?

Så længe du bruger den originale cylinder fra SodaStream, så kan du være sikker på at den altid passer og fungerer optimalt i din maskine.

Kan jeg tage min CO2 cylinder med på et fly?

Det kan være svært at undvære frisk danskvand på ferien, men du må desværre ikke medbringe en cylinder under tryk med ombord på et fly.

Hvad er holdbarhedstiden på en SodaStream CO2 cylinder?

Så længe du opbevarer din CO2 cylinder under tempereret forhold, så vil den altid virke uden at du behøver bekymre dig om nedbrydelse.

Er det sikkert at have en CO2 cylinder i mit køkken og hjem?

Absolut! SodaStream cylindere er fremstillet med din sikkerhed som første prioritet. Alle cylindere gennemgår en grundig test af mange forskellige sikkerhedspunkter. Alle SodaStream CO2 cylindere indeholder også en indbygget sikkerhedsventil, så skulle trykket mod forventning overstige sikkerhedsgrænsen, så slår cylinderen selv fra.

Hvordan bør jeg opbevare min CO2 cylinder når jeg ikke bruger den?

Din CO2 cylinder er 100% sikker at opbevare i dit hjem, men der er nogle råd vi anbefaler man følger for blandt andet at undgå ekstremt brug som kan påføre personskade. 1. Opbevar altid din CO2 cylinder i et tørt og tempereret miljø, dog ikke for varmt. Udsæt ikke CO2 cylinderen for stærke varmekilder, som i en ovn, i solen i mange timer, eller direkte ild. Skulle trykket blive for højt i CO2 cylinderen så er alle SodaStream cylindere monteret med en sikkerhedsventil som vil frigøre gassen i et roligt tempo.

Hvordan ved jeg om min CO2 cylinder er tom?

Der er et par måder til hvordan du ved om din kulsyrecylinder skal skiftes. 1. Når du trykker på kulsyreknappen på maskinen, så kommer der ikke bobler i vandet 2. Efter flere gentagne tryk kommer der ikke bobler i vandet. 3. Du hører en spruttende lyd når du forsøger at tilsætte kulsyre. Vi anbefaler at altid har en reserve cylinder stående, så når du løber tør, kan du hurtigt skifte ud med en ny. Du kan finde en forhandler til at ombytte din SodaStream cylinder via menuen “Find forhandler” øverst på siden.

Skal min kulsyremaskine fortsætte med at frigive gas efter at karbonatiseringsknappen er blevet frigivet?

Hvis din kulsyremaskine fortsætter med at frigive gas efter karbonatiseringsknappen er blevet frigivet, må du ikke fjerne kulsyrecylinderen eller flasken. Lad kulsyremaskinen stå i opretstående stilling, og rør ikke ved maskinen før der ikke er mere kulsyre tilbage. Når kulsyre ikke længere bliver frigivet, vippes karbonatiseringsflasken og skrues ud. Skru også kulsyrecylinderen ud af maskinen og returner begge dele til din SodaStream-forhandler, der ombytter kulsyrecylinderen med en fyldt. OBS: Vær opmærksom på at kulsyrecylinderen kan være meget kold.

Kassér den plast-flaske, der blev monteret i kulsyremaskinen og erstat den med en ny. I tilfælde af skader, stop med at bruge kulsyremaskinen og kontakt SodaStreams kundeservice.

Når jeg indsætter en ny kulsyrecylinder, bør der så lække kulsyre efter, at jeg har skruet en kulsyrecylinder i kulsyremaskinen?

Der kan være en tryklækage mellem kulsyrecylinderholderen og kulsyrecylinderventilen, hvis kulsyrecylinderen skrues for stramt ind i holderen. Hvis problemer opstår, skal du fjerne kulsyrecylinderen med det samme og se om gummi-pakningen sidder korrekt mellem maskine og kulsyrecylinder i gevindet. Hvis pakningen mangler eller er gledet ud et sted, skal den eller en ny placeres korrekt igen. Du kan finde en ekstra skive (en lille sort gummiring) på bagsiden af din kulsyremaskine, eller du kan få én fra vores kundeservice.

Tilsætning af kulsyre

Hvordan får jeg det rigtige niveau af kulsyre?

Start med at finde ud af hvor meget kulsyre du normalt foretrækker i din danskvand. Det gode med en SodaStream er at du helt selv kan bestemme niveauet af kulsyre. Har du en maskine der ikke kræver elektricitet bliver niveauet af kulsyre bestemt på hvor mange gange du trykker og hvor længe. Lav altid korte tryk af 1-2 sekunders varighed. Lav et tryk for lavt niveau, en gang mere for mellem og op til 4 gange for højt niveau. Du kan også prøve dig frem indtil du finder det antal tryk du foretrækker.

Kan jeg tilsætte kulsyre til andet end vand?

Nej! Det er kun vand der kan tilsættes kulsyre. Du risikerer at skade din maskine, for ikke at nævne at du får et kæmpe griseri. Derudover skal du være opmærksom på at garantien bortfalder hvis du hvis du tilsætter kulsyre til andet end vand i din SodaStream.

Kræver det specielt vand til brug i en SodaStream?

Nej, du kan bruge helt almindeligt postevand direkte fra hanen. Vi anbefaler dog at du bruger koldt vand mellem 4-8 grader for at opnå de bedste resultater og at du har et par ekstra flasker vand i køleskabet, så de er klar til at lave velsmagende boblende danskvand.

Hvor lang tid holder kulsyren i vandet efter jeg har tilsat det?

De specielle låg på SodaStream flaskerne er lavet til at holde din danskvand frisk og fyldt med bobler i op til 2 uger. Du skal blot sørge for at holde det koldt og sikre dig at låget er lukket tæt på flasken.

Diverse spørgsmål

Hvor ofte skal jeg skifte kulsyrecylinder?

Der er ikke rigtig et svar til dette, for det afhænger meget af hvor meget brus du gerne vil have i dit vand. En gennemsnitlig kulsyre cylinder giver 60 liters frisk danskvand med et let indhold af brus. Tilsætter du mere eller mindre brus, så kan din cylinder række længere eller kortere tid.

Hvor kan jeg ombytte min SodaStream CO2 cylinder

Du kan ombytte din cylinder i en lang række forhandlere. Du finder den nærmest dig ved at bruge vores interaktive forhandler kort. Du finder kortet i topmenuen under “Find forhandler”.

Er der pant på en SodaStream kulsyrecylinder?

Når du køber en SodaStream CO2 cylinder betaler du både for indhold og pant. Du får tilgengæld brugsretten til at bruge cylinderen. Panten udgør et mindre beløb som du kan finde finde på selve cylinderen og du kan få denne pant retur ved at aflevere cylinderen hos en forhandler.

Kontakt os

Kan du ikke finde svaret på dit spørgsmål? Så kontakt os herunder

Ring til os

Åbningstider

man-fre 8.30-16.30

Skriv til os

Send en mail til os, vi svarer indenfor 2-3 hverdage

Lad os være venner

Få nyheder og deltag i konkurrencer