Alt du behøver at vide om kulsyrecylindere

Kulsyrecylinderen er hjertet i din SodaStream-maskine. Den bevarer boblerne, indtil du er klar til at slippe dem fri i dit postevand, og den driver desuden de SodaStream-maskiner, der er uden ledning.

Lær din kulsyrecylinder at kende, og få tips og tricks til, hvordan du kan boble som en professionel.

Din SodaStream-kulsyrecylinder

Siden introduktionen af den nye aluminiums-cylinder på markedet for over 20 år siden, har SodaStream produceret mere end 70 millioner kulsyrecylindere til forbrugere verden over.

Sikkerhed

Hver cylinder gennemgår SodaStreams kvalitets- og sikkerhedsprocesser, før den fyldes på igen. Derfor bruger vi aldrig underleverandører til at fremstille, teste, fylde eller vedligeholde dine kulsyreflasker. Hver genanvendt cylinder returneres til SodaStreams produktionsanlæg, hvor de alle inspiceres, testes, steriliseres og genopfyldes med ny kulsyre af en høj kvalitet.

Kvalitet

Hver cylinder er fremstillet af messing og aluminium af høj kvalitet for at understøtte lang levetid ved tilsigtet brug og en høj sikkerhedsstandard. Cylinderventilerne er udviklet til at passe til netop din SodaStream-maskine, bidrager til en ensartet brugeroplevelse og minimere tabet af kulsyre under kulsyreprocessen.

Bobler: Tips og tricks

Koldt vand holder bedre på boblerne. Koldt vand giver generelt bedre forudsætninger for kulsyresætning. For de bedste forudsætninger for kulsyresætning, skal du sætte låget på og køle dine fyldte flasker i køleskabet, før du tilsætter kulsyre.

Opbevaring af ekstra kulsyrecylindere. Opbevar altid dine kulsyrecylindere køligt og tørt, for eksempel i spisekammeret. Udsæt dem ikke for varme, og opbevar dem ikke i nærheden af en varmekilde. Hver kulsyrecylinder er udstyret med en unik sikkerhedsventil, der på sikker vis frigiver kulsyren i det usandsynlige tilfælde, at trykket i cylinderen skulle stige.

Bobl dit danskvand igen. Hvis dit danskvand ikke indeholder bobler nok efter dine personlige præferencer, kan du boble det igen - faktisk så meget, som du har lyst til! Vi anbefaler dog aldrig, at du tilsætter kulsyre efter at have tilsat smag, da det kan tilstoppe røret og reducere maskinens effektivitet. Det kan ligeledes beskadige din SodaStream-maskine. Dette kan betyde, at garantien bortfalder.

Vælg din foretrukne mængde bobler. En populær funktion ved din SodaStream-maskine er, at du kan vælge din foretrukne mængde bobler, hver gang du laver danskvand derhjemme.

Hold styr på, hvornår du begynder at løbe tør for kulsyre. Lav nogle hurtige tests for at finde ud af, om det er tid til at bestille en ny cylinder.


Andre artikler, du måske vil kunne lide