SodaStream maskine

Find svar på dine spørgsmål omkring brug af SodaStream maskinen herunder

Der er noget der ikke virker

Jeg trykker på knappen til at tilsætte kulsyre, men der sker ingenting?

Prøv disse trin til at rette fejlen først. 1. Sørg for at CO2 cylinderen er skruet korrekt fast, og der er kulsyre på. Er du i tvivl om der er kulsyre tilbage kan du veje din cylinder. Hvis den vejer under 0,76 kg (760 gram) så er du løbet tør. 2. Hvis din danskvandsmaskine kræver strøm, så sørg for at den er tilsluttet en strømkilde der virker. 3. Brug kun din danskvandsmaskine i lodret position. Hvis der stadig ikke sker noget så kontakt vores nordiske kundeservice. Du finder kontaktinformationer nederst på siden.

Jeg har lavet danskvand, men vandet flød over i flasken, hvorfor sker det?

Vær sikker på du du følger disse trin, så bør problemet ikke opstå igen. 1. Sørg altid for at flasken kun er fyldt op til markeringen på flasken 2. Tilsæt aldrig kulsyre til andet end kold frisk vand. Den anbefalede temperatur er 4-8 Celsius 3. Sikre dig at du har indsat flasken korrekt i danskvandsmaskinen. Når den er sat korrekt, så er der et lille mellemrum mellem bunden af flasken og bunden af maskinen. 4. Tilsæt aldrig sirup eller andet før du tilsætter kulsyre. 5. Tilsæt kulsyre i små korte tryk af 2 sekunders varighed. Bemærk dog at Source maskinen virker bedst med korte 1 sekunders tryk. Hvis du stadig oplever problemer, så kontakt vores nordiske kundeservice. Du finder kontaktinformationer nederst på siden.

Der er ikke brus nok i mit vand?

Prøv disse trin for at løse problemet. 1. Sørg for at kulsyrecylinderen er skruet ordentligt fast og at der er CO2 tilbage. 2. Vær sikker på at maskinen står i lodret position og hvis den kræver eletricitet at den er tilsluttet korrekt. 3. Indsæt flasken som beskrevet i manualen til maskinen. 4. Tryk på kulsyreknappen i små korte tryk af 2 sekunder af gangen. 5 korte tryk svarer til mellem niveau af kulsyre. 5. Vil du have mere brus? Lav flere korte tryk indtil du har fundet dit ønskede niveau. Hvis du fortsat oplever problemer så kontakt vores nordiske kundeservice. Du finder kontaktinformationer nederst på siden.

Hvordan ved jeg om min kulsyre cylinder er tom?

Der er et par måder til hvordan du ved om din kulsyrecylinder skal skiftes. 1. Når du trykker på kulsyreknappen på maskinen, så kommer der ikke bobler i vandet 2. Efter flere gentagne tryk kommer der ikke bobler i vandet. 3. Du hører en spruttende lyd når du forsøger at tilsætte kulsyre. Vi anbefaler at altid har en reserve cylinder stående, så når du løber tør, kan du hurtigt skifte ud med en ny. Du kan finde en forhandler til at ombytte din SodaStream cylinder via menuen “Find forhandler” øverst på siden.

Jeg kan høre gas der slipper ud fra min kulsyrecylinder, hvad gør jeg?

Det kunne tyde på en utæthed mellem maskinen og cylinderen. Det er ikke noget der er farligt, men du bør kontakte vores nordiske kundeservice for at få hjælp til at løse problemet, så du kan opnå maksimal funktionalitet.

Lamperne på min SodaStream Power blinker! Hvad skal jeg gøre?

Afbryd maskinen fra strømmen i 30 sekunder. Sæt den til strømkilden igen. Hvis det ikke har løst problemet skal du kontakte vores nordiske kundeservice. Du finder kontaktinformationerne nederst på siden.

Der er små stykker is i mit vand når jeg tilsætter kulsyre?

Det er ganske normalt og helt ufarligt. Hvis det opstår, så skal du gøre dine tryk på maskinen en smule kortere indtil isen forsvinder. De anbefalede tryk er på 2 sekunders varighed pr. tryk.

Opbevaring, sikkerhed & kompatibilitet

Jeg har en gammel SodaStream maskine, kan jeg bruge den sammen med de nuværende flasker, co2 cylindere og sirup til min model?

Det afhænger helt af den maskine du har. Det er bedst hvis du kontakter vores nordiske kundeservice. Du finder kontaktinformationer nederst på siden.

Hvordan kan jeg være sikker på at min CO2 cylinder passer til min SodaStream?

Så længe du bruger den originale cylinder fra SodaStream, så kan du være sikker på at den altid passer og fungerer optimalt i din maskine.

Kan jeg tage min CO2 cylinder med på et fly?

Det kan være svært at undvære frisk danskvand på ferien, men du må desværre ikke medbringe en cylinder under tryk med ombord på et fly.

Hvad er holdbarhedstiden på en SodaStream CO2 cylinder?

Så længe du opbevarer din CO2 cylinder under tempereret forhold, så vil den altid virke uden at du behøver bekymre dig om nedbrydelse.

Er det sikkert at have en CO2 cylinder i mit køkken og hjem?

Absolut! SodaStream cylindere er fremstillet med din sikkerhed som første prioritet. Alle cylindere gennemgår en grundig test af mange forskellige sikkerhedspunkter. Alle SodaStream CO2 cylindere indeholder også en indbygget sikkerhedsventil, så skulle trykket mod forventning overstige sikkerhedsgrænsen, så slår cylinderen selv fra.

Hvordan bør jeg opbevare min CO2 cylinder når jeg ikke bruger den?

Din CO2 cylinder er 100% sikker at opbevare i dit hjem, men der er nogle råd vi anbefaler man følger for blandt andet at undgå ekstremt brug som kan påføre personskade. 1. Obevar altid din CO2 cylinder i et tørt og tempereret miljø, dog ikke for varmt. Udsæt ikke CO2 cylinderen for stærke varmekilder, som i en ovn, i solen i mange timer, eller direkte ild. Skulle trykket blive for højt i CO2 cylinderen så er alle SodaStream cylindere monteret med en sikkerhedsventil som vil frigøre gassen i et roligt tempo.

Tilsætning af kulsyre

Hvordan får jeg det rigtige niveau af kulsyre?

Start med at finde ud af hvor meget kulsyre du normalt foretrækker i din danskvand. Det gode med en SodaStream er at du helt selv kan bestemme niveauet af kulsyre. Har du en maskine der ikke kræver elektricitet bliver niveauet af kulsyre bestemt på hvor mange gange du trykker og hvor længe. Lav altid korte tryk af 1-2 sekunders varighed. Lav et tryk for lavt niveau, en gang mere for mellem og op til 4 gange for højt niveau. Du kan også prøve dig frem indtil du finder det antal tryk du foretrækker.

Kan jeg tilsætte kulsyre til andet end vand?

Nej! Det er kun vand der kan tilsættes kulsyre. Du risikerer at skade din maskine, for ikke at nævne at du får et kæmpe griseri. Derudover skal du være opmærksom på at garantien bortfalder hvis du hvis du tilsætter kulsyre til andet end vand i din SodaStream.

Kræver det specielt vand til brug i en SodaStream?

Nej, du kan bruge helt almindeligt postevand direkte fra hanen. Vi anbefaler dog at du bruger koldt vand mellem 4-8 grader for at opnå de bedste resultater og at du har et par ekstra flasker vand i køleskabet, så de er klar til at lave velsmagende boblende danskvand.

Hvor lang tid holder kulsyren i vandet efter jeg har tilsat det?

De specielle låg på SodaStream flaskerne er lavet til at holde din danskvand frisk og fyldt med bobler i op til 2 uger. Du skal blot sørge for at holde det koldt og sikre dig at låget er lukket tæt på flasken.

Diverse spørgsmål

Hvordan rengører jeg min SodaStream maskine?

Det er nemt at vedligeholde din SodaStream. Brug en vædet klud med lunken vand og rengør maskinen. Brug aldrig stærke rengøringsmidler og sænk aldrig maskinen under vand. Efter tilsætning af kulsyre, så tør bunden af maskinen for eventuelt overskydende vand for at holde den ren og tør.

Hvor ofte skal jeg skifte kulsyrecylinder?

Der er ikke rigtig et svar til dette, for det afhænger meget af hvor meget brus du gerne vil have i dit vand. En gennemsnitlig kulsyre cylinder giver 60 liters frisk danskvand med et let indhold af brus. Tilsætter du mere eller mindre brus, så kan din cylinder række længere eller kortere tid.

Jeg har set flasker og sirup i Tyskland, kan jeg bruge det?

Ja du kan godt bruge flasker og sirup købt i andre lande, sålænge du sikrer dig at det er originale SodaStream produkter og det passer til din maskine. Det er dog fortsat det lands garantiregler du har købt dem i, som gælder.

Er der garanti på min maskine?

Ja, det kan du tro. Se manualen i brugsanvisningen, der fulgte med kulsyremaskinen for mere information.

Kontakt os

Kan du ikke finde svaret på dit spørgsmål? Så kontakt os herunder

Ring til os

Åbningstider

man-fre 8.30-16.30

Skriv til os

Send en mail til os, vi svarer indenfor 2-3 hverdage

Lad os være venner

Få nyheder og deltag i konkurrencer