SHOP

INFORMATION

Køb CO2

Næste generation af danskvandsmaskiner; DUO, ART & TERRA

Et flot og elegant design i kombination med innovation har været vigtige elementer i skabelsen af SodaStreams nye danskvandsmaskiner. Takket være lanceringen af de tre nye maskiner bliver det nemt at finde et passende produkt til alle, der ønsker en mere bæredygtig hverdag.

Alle tre maskiner er designet med SodaStreams innovative Quick Connect Cylinder-teknologi, som gør det muligt at indsætte kulsyrecylinderen med ét enkelt klik i stedet for at skulle skrue den fast. Udover SodaStreams innovative teknologi har der været fokus på at skabe et design, der er både klassisk og elegant. De nye maskiner Duo, Terra og Art er specielt udviklet til at passe til alle typer brugere, der ønsker at reducere deres forbrug af engangsplast. Til alle de tre danskvandsmaskiner indgår der desuden opvaskesikre plasticflasker uden BPA.

 

SodaStream DUO

DUO er den første maskine, der kan tilsætte kulsyre i plasticflasker uden BPA og glasflasker. Den leveres med en elegant glasflaske, der kan bruges som en flot detalje på middagsbordet. Alt sammen for at forbedre serveringen. Maskinen har et moderne industrielt design, der passer perfekt ind i alle typer køkkener. Det kompakte design gør desuden, at maskinen nemt kan opbevares på køkkenhylder og -skabe. Maskinen blev tildelt RED DOT-prisen 2021 for sit enestående produktdesign.

SodaStream Terra

 

Terra er en opgraderet udgave af bestselleren Spirit, og her er der sat endnu større fokus på brugervenligheden via en større kulsyreknap. Maskinen har et flot design med en blanding af forskellige teksturer og matte overflader og vil kunne fås i farverne sort og hvid.

SodaStream ART

 

Art har et stilrent design, der giver køkkenet et mere moderne udtryk. Det er også den eneste maskine fra SodaStream, der er udstyret med et håndtag til at tilsætte kulsyre med, hvilket giver en ny og unik brugeroplevelse. Ved hjælp af håndtaget kan du nemt tilsætte den helt rigtige mængde bobler.